Studieskift på Aalborg Universitet

Er du allerede indskrevet ved AAU og ønsker at skifte studium til en ny bachelor- eller professionsbacheloruddannelse inden for dit eget hovedområde - fx fra naturvidenskab til civilingeniør eller fra Samfundsfag til Historie, kan du søge om internt studieskift til den ønskede uddannelse.

Krav for at skifte studie internt på AAU

Du kan skifte til den ønskede, nye uddannelse, hvis:

  • du opfylder adgangskravene
  • du kan få godskrevet mindst første studieår
  • der er ledige pladser på det semester af uddannelsen, du skal starte på

Kontakt studievejlederen på den uddannelse, du ønsker at skifte til, for flere informationer.