Eksamen fra 2007 eller før
Karakterskala
I 2007 blev 7-trinsskalaen indført. Karakterer fra den tidligere 13-skala bliver omregnet til 7-skalaen. Undervisningsministeriet har udarbejdet to forskellige omregningstabeller til karakterer, der skal bruges forskelligt:
- Tabel 2: Omregning af kvotient fra 13-skala til 7-trinsskalaen
- Tabel 3: Oversættelse af enkeltkarakterer fra 13-skala til 7-trinsskala
Bemærk, at karaktererne ikke oversættes ens i de to tabeller:
Et 9-tal oversættes fx til 8,2 (kvotient – tabel 2) og til 7,0 (enkeltkarakter – tabel 3).
Når vi modtager en ansøgning fra dig, omregner vi automatisk dine karakterer. Det har du ikke selv ansvar for.
Fagniveauer – omregning
Alle fag i gymnasiet har en niveaubetegnelse, som blev indført i 2003. I omregningstabellen kan du se, hvordan fag fra din eksamen kan indplaceres. Tabellen bruges vejledende.
Vær opmærksom på, at der med den nyeste gymnasiereform (2005) blev ændret på niveaubetegnelsen for begyndersprog: Begyndersprog på C-niveau, som er gennemført før gymnasiereformen, giver merit for begyndersprog på B-niveau. Begyndersprog på B-niveau gennemført før gymnasiereformen giver merit som begyndersprog på A-niveau.
